Spædbørn og småbørn/udvikling

Udvikling

Ingen børn udvikles på samme måde. Selv inden for samme søskendeflok kan udviklingen være vidt forskellig fra den ene til den anden. Nogle lærer hurtigere at sidde og gå end jævnaldrende, andre er de første til at tale eller kaste med en bold. Som forældre og andre der er omkring børnene, kommer man let til at sammenligne og fokusere meget på enkelte ting. Selvfølgelig skal man være opmærksom på om barnet udvikler sig normalt, men ellers er det vigtigste at give barnet plads til at udvikle sig på sin egen måde og stimulere det på de områder, hvor netop det barn har behov.

 

Barnet vokser meget det første halve år og har som tommelfingerregel fordoblet sin fødselsvægt ved 5-månedersalderen og tredoblet den i et-års-alderen.

På det tidspunkt vejer de fleste børn mellem 8 og 12 kg og måler 70-80 cm.

Den største vægtstigning sker de første måneder. Længden øges med ca. 25 cm det første år. Det kan være svært at måle barnet nøjagtigt, men sundhedsplejersken og lægen vil følge barnets vægt og længde. Barnets længde og vægt skal følges ad, men barnet vokser i spring, så forhyppig vejning kan give et forkert indtryk af barnets vækst.

Sanser 

Det nyfødte barn bruger alle sine sanser. Det kan se, høre og føle, og har en meget fin lugtesans. Barnet har desuden medfødte reflekser. For eksempel vil det søge efter mad og forsøge at sutte på alting. Griberefleksen gør, at alle nyfødte griber godt fast, hvis man rækker dem en finger. Endelig vil barnet bevæge benene, som om det går, hvis man holder det lodret og lader fødderne røre underlaget. Det er disse måder at reagere på, som både sundhedsplejersken og lægen undersøger ved de første besøg.

 

 

Det nyfødte barns syn 

Børn kan se, straks når de er blevet født. De nyfødte kan endda fastholde blikket i kortere eller længere tid. Når barnet er cirka to uger gammelt kan det fokusere på ting, som er 20 centimeter væk. Det kan følge bevægelser og smile til mennesker, som det ser hver dag. Barnet reagerer især på klare farver som gul og rød, og meget gerne kontraster, som for eksempel sort og hvid, eller sort og gul.

 

Fire til seks uger gammelt kan barnet følge og holde blikket fast på for eksempel legetøj. Barnets egne hænder bliver interessante og spændende i to- til tre-måneders alderen. Hvis man er bange for, at barnet ser dårligt, kan man tale med sundhedsplejersken eller lægen om det. De vil kunne konstatere, om der er grund til yderligere undersøgelser.

 

En del børn skeler. For det meste normaliserer en let skelen sig med tiden. Lægen vil rådgive om, hvilke forholdsregler, der eventuelt bør træffes. Ved fortsat skelen ved 15-måneders undersøgelsen vil lægen som regel henvise til en undersøgelse hos en øjenlæge, idet tidlig behandling kan forhindre varig nedsættelse af synet på grund af skelen.

 

Som regel vil lægen kunne foretage en kontrol af synet ved hjælp af en speciel børnesynstavle, når barnet er tre år. Nedsat syn på et eller begge øjne er vigtigt at opdage i tide. Dels fordi det kan hæmme barnets udvikling, hvis det ikke får hjælp, dels fordi man kan ofte kan forebygge varig nedsættelse af synet.

 

Læs mere om barnets syn her:

 

 

 

 

 

Barnets hørelse 

Allerede mens barnet ligger i livmoderen, kan det høre. Man mener også, at barnet kan genkende de stemmer, som det ofte har hørt, inden det blev født. Det lille barn har en meget fin hørelse, men reagerer ikke altid på de samme lyde som voksne. Derudover er der individuelle forskelle. Nogle nyfødte kan sove fra en vældig larm, mens andre reagerer på de mindste lyde. Når barnet får muskelstyrke nok til at dreje hovedet, vil det prøve at vende sig efter lyden af en kendt stemme. Omkring seks-måneders-alderen vil mange børn reagere på deres eget navn.

 

Både læge og sundhedsplejerske tester det lille barns hørelse, fordi det er vigtigt at gribe tidligt ind, hvis barnet hører dårligt. Som forældre skal man være opmærksom på, om et barn, der ellers har hørt normalt, efterhånden bliver svært at 'råbe op'. Det kan være fordi, barnet hører dårligt på grund af væske i mellemøret. Lægen kan afgøre dette ved at kigge ind i øret med et otoskop, eventuelt suppleret med en undersøgelse, hvor man tester trommehindens evne til at kaste lyd tilbage. Begge undersøgelser er nemme at lave og gør ikke ondt på barnet.

 

 

Hvornår kommer den første tand?

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tand.

Nogle børn er tilsyneladende født med tænder, andre får først tænder i et-års-alderen. De første tænder viser sig oftest i undermunden som en eller to fortænder. Så går det slag i slag, og næsten alle børn har fuldt udviklede mælketænder, når de er omkring to et halvt år gamle.

De fleste børn savler mere end sædvanligt og gnaver i legetøjet, fordi gummerne klør. Tit bliver børnene pirrelige og har problemer med at spise. Nogle børn får feber i forbindelse med tandfrembrud, andre kan få udslet og diaré.

Det er vigtigt at passe godt på tænderne lige fra starten og lære barnet gode vaner. Husk i den forbindelse på, at forældrene er barnets vigtigste rollemodeller: Dit barn gør, hvad det ser dig gøre, ikke hvad du siger, det skal gøre:

  • Lær barnet at børste tænder morgen og aften. Prøv at gøre det til en rar og hyggelig vane lige fra starten. 
  • Væn ikke barnet til søde sager. Slik, sodavand og kage i små mængder er fint nok, men ikke hver dag.  
  • Lad aldrig barnet få juice eller æblesaft i sutteflaske, da tænderne kan tage varig skade af det.  
  • Lad ikke barnet ligge med en sutteflaske om natten. Giv det vand af en kop, hvis det er tørstigt.  
  • Hvis barnet får jerndråber, skal dråberne blandes i lidt mos for ikke at misfarve tænderne.

Kilde:

Sunde børn - Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år, Sundhedsstyrelsen

 

Hvem kan man spørge til råds? 

Sundhedsplejersken og lægen vil følge barnets udvikling.

 

 

Hvis du vil vide mere om sund psykisk udvikling hos børn klik her

 

 

 

© Sundhedstjenesten Egedal • opdateret: 2011 • webmaster: Zorana

www.sundhedstjenesten-egedal.dk