
Ulykkestallet falder drastisk, når hjemmet og omgivelserne gøres sikre for børn.
Husk at sikre dit hjem
Når dit barn begynder at bevæge sig rundt i hjemmet, er
det vigtigt at du sikrer dig, at hjemmet er et trygt og sikkert
sted at være.
Hvert år kommer ca. 165.000 på skadestuen og undersøgelser
viser, at når barnet er 12 måneder, er risikoen for en ulykke
halvanden gang højere end når barnet er 4 år.
Risikoen stiger igen ved 5 års alderen og topper i 13 års
alderen.
Gå en tur rundt i hjemmet og fjern følgende ting, som kan være farlige:
- Askebæger og tobak (en cigaret er dødelig dosis for et 1 år gammelt barn)
- Plastikposer
- Olielamper (kan fremkalde kemiske processer i mavetarmkanalen og lungerne ved indtagelse)
- Levende lys og åben ild
- Giftige planter - både inde og ude
- Strikkepinde og andre spidse genstande
- Skarpe kanter
- Tunge genstande
- Ledninger fra strygejern, el-koger og lign.
- El-samledåser
- Meget små dele, små stykker legetøj (hvad der er mindre end et alm. fyrfadslys i diameter)
- Rengøringsmidler - obs. opvasketabs som er en meget stærk base
- Medicin - også vitamin- og jernpiller
- Varme drikke
- Duge, der hænger ned
Husk også at:
- Afskærme brændeovn og grill
- Passe på døre, der kan klemme fingre
- Sætte spærring ved trapper, altaner, vinduer
- Forlad aldrig barnet på pusleborde
- Du aldrig må gå fra et barn, der er i bad
- Du aldrig må gå fra barnet i køkkenet, når du laver mad
- Den høje stol skal være stabil og godkendt
- Barnet skal have sele på, når det sover ude og selen skal være DVN mærket
Børneulykkesfonden har udvikle en gratis sikkerhedsboks, der
giver forældre gode råd og information om forebyggelse af
børneulykker.
Boksen er gratis og kan rekvireres af forældre på
kampagnesiden:
Børneulykkesfonden.dk
Småt legetøj
Vær opmærksom på risikoen ved småt legetøj og andre små genstande.
Du kan få en gratis legetøjstester af din sundhedsplejerske.
På Falcks hjemmeside kan du læse om: Forebyg og undgå skader.
Komiteen for Sundhedsoplysning har udgivet en håndbog om børns
sikkerhed. Den kan købes via dette link: Børnesikkerhed 0 - 15
år.
De har også udarbejdet pjecen: Små børns
sikkerhed.
Du kan også læse mere i pjecen Børns sikkerhed fra Sikkerhedsstyrelsen, den giver dig et godt indblik i, hvad du skal være opmærksom på for at undgå, at dit barn kommer til skade.
Her kan du læse mere om skader på babyer og småbørn.