
Børnehavebørn undersøger sig selv og hinanden med/uden tøj på, de rører ved deres kønsorganer, og de leger doktor.
Børns seksuelle sundhed
Vi har alle en medfødt seksualitet som ytrer sig meget forskelligt
afhængigt om man er barn eller voksen.
Det er vigtigt at forstå børns seksualitet på de rigtige barnlige
præmisser. For selv om seksualitet hos børn stadig hedder
seksualitet, er det noget ganske andet end hos voksne.
I modsætning til voksne er små børn ikke bevidste om deres
eventuelle seksuelle følelser. Deres forhold til seksualitet består
udelukkende af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i
kroppen og først i puberteten når barnet er modenet og parat til at
træde ud af barnerollen kan de relaterer sig til
voksenseksualiteten.
Sagt på en anden måde: Børn går fra en ubevidst seksualitet til en
bevidst seksualitet fra puberteten og ind i voksenlivet.
WHO definerer seksualitet således:
"Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes
personlighed: den er et basalt behov og et aspekt af at være
menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om,
hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af
vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men
behøver ikke være det.
Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at
søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den
måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er
lige så meget dette at være sensuel, uden at være seksuel.
Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger
og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og
da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også
være en basal menneskeret".
Mange voksne synes at det er svært at tale om og forholde sig til
børns seksualitet, men hvis vi ikke forholder os til det og taler
om det, overlades børnene til sig selv. De har brug for voksne til
at guide dem i samme omfang som i alle andre ting i livet.
Mød børnene med en fordomsfri og accepterende holdning, vær
naturlig og nysgerrig og spørg ind til hvad børnene ved om emnet.
Gode børnebøger kan været et fint udgangspunkt og I kan derved
sammen øge barnets viden om emnet.
Almindelig seksuel adfærd hos 0-2 årige:
• Udforskning af kønsdele
• Erektion hos både drenge og piger
• Mulighed for genital nydelse
• Nydelse ved at være nøgen
Almindelig seksuel adfærd og viden hos 3-5 årige:
• Onanerer af lyst
• Seksuelle lege med søskende og jævnaldrende
• Viser og udforsker eget og andres køn
• Nyder nøgenhed
• Bruger eliminerende sprog om seksuelle kropsdele med
jævnaldrende
• Kønsforskellen er forstået
• Begrænset viden om graviditet og fødsel
• Kender ordene for kønsdele men foretrækker slang
• Seksuelle kropsdele har eliminerende frem for seksuelle
funktioner
Her kan du læse mere om
Center for børneliv har lavet nogle gode artikler vedr. børn og unges seksualitet - læs her