|

Klik på kompasset og se de 8 kostråd

"Giv madpakken en hånd"
klik på hånden og se mere



|
Skolebørn
Skolebørn
Alle kommunens skoler har tilknyttet en sundhedsplejerske, som arbejder for at fremme børnenes sundhed og trivsel og kan medvirke til, at sygdomme opdages så hurtigt som muligt. På skolen samarbejder sundhedsplejersken og kommunallægen med lærerne og skolens øvrige personale.
Navne og links til alle skoler i Egedal Kommune finder du her:
Sundhedstjenesten skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen-tilværelse.
Målet er, at børn og unge gradvist gennem skoleforløbet lærer at tage ansvar for egen sundhed.
Sundhedstjenestens tilbud til børn og unge i skolen er i de første klasser rettet mod både barnet og forældrene. Derfor forventes det, at forældrene deltager i indskolingsundersøgelsen i børnehaveklassen med kommunallægen og sundhedsplejersken. Gradvist vil barnet selv kunne gå til sundhedsplejerskens jævnlige sundhedssamtaler. Samtalerne tilrettelægges individuelt eller for mindre grupper.
Her kan du læse om:
Kvalitetsstandarder for sundhedstjenesten til skoleelever
SundhedsEksperimentariet
Sundhedseksperimentariet handler om velvære, livsstil og helbred.
Det er et eksperimentarium og mental træning.
I SundhedsEksperimentarium går man på opdagelse i 28 forskellige små ”værksteder” om krop og velvære, sundhed, livsstil og helbred.
|
Liste over opstillingerne i SundhedsEksperimentariet. |
|
1. Mikrogolf |
2. Balance |
3. Er du hurtig ? |
4. Koncentration |
|
5. Kun for rygere |
6. Smertetest |
7. Luft i lungerne |
8. Alkohol- og sex-fiduser |
|
9. Kondital |
10. Blodtryk |
11. Hør hjertet |
12. Mærk hjertet |
|
13. Hoppehøjde |
14. Flyt blodet |
15. Er din ryg stærk? |
16. Tilpas? |
|
17. Kan du se? |
18. Farvesyn |
19. Se med fingrene |
20. Følesans |
|
21. De gode ideers bog |
22. Sundheds med prikker |
23. Har du brug for din hjerne ? |
24. Intim afstand |
|
|
|
|
|
|
25. Hjerneleg |
26. Ord og molekyler |
27. Hvem bestemmer? |
28. Styr dine lyster |
|
|
Målet med Sundhedseksperimentariet er at eleverne gennem de praktiske øvelser bliver motiveret til i større grad, at tage vare på deres egen sundhed.
I starten af skoleåret får alle 8. klasser et elektronisk og anonymt spørgeskema, som kan sætte fokus på den enkeltes og den generelle sundhedsudvikling i kommunen.
Eleverne vil igennem praktiske øvelser få afprøvet blandt andet deres: kondital, lungekapacitet, fysiske evne, koncentrationsevne, balanceevne, reaktionstid, smertetærskel og blodtryk.
Efter Sundhedseksperimentariet kommer eleverne på skift ind til undhedsplejersken, hvor de i fællesskab og med udgangspunkt i elevens oplevelse af eksperimentariet, kan drøfte om der er områder eleven kan arbejde med i forhold til egen sundhed.
Kost
Madpakken mister nemt sin magi især hos større børn. Madpakken er også en del af barnets image – og især hos de lidt større børn, er der ikke meget sjovt ved at have image som en flad leverpostejmad!! Der skal som regel ikke så meget til, for at gøre madpakken lidt indbydende. Små, sunde overraskelser som snack-gulerødder, ærter, nødder eller tørret frugt kan være med til at gøre madpakken indbydende.
Specielt i de store klasser går børnene ofte i kiosken og køber mad og slik med meget højt sukker og kulhydrat-indhold. Slik, sodavand, ice tea og kager hæver energiniveauet og koncentrationsevnen for en kort stund. Blodsukkeret stiger, men falder lynhurtigt igen. Herved bliver barnet endnu mere sulten, træt, humørsvingende og får faldende koncentrationsevnen.
Læs mere og få gode ideer til mad og madpakker:
Anbefalinger om drikkevaner Danske børn og unge får alt for mange tomme kalorier fra sodavand og saft.
Sluk tørsten i vand Sådan lyder det 7. kostråd, men alligevel får danske børn alt for mange tomme kalorier fra sodavand og saft. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen at
0 – 3 årige ikke drikker saft og sodavand
3 – 7 årige maks. drikker 3 dl sodavand eller saft om ugen
ældre børn og unge maks. drikker ½ liter sodavand eller saft om ugen.
Børn der drikker meget sodavand spiser usundere Børn og unge, der får mere end 10 % af deres energi fra sukker, spiser generelt også mere usundt end dem, der får mindre sukker. De spiser mindre frugt og grønt, mælk, rugbrød, havregryn og fisk. De får derfor færre af de næringsstoffer kroppen har brug for at kunne vokse og udvikle sig optimalt.
Den søde smag Lysten til noget sødt er et spørgsmål om vane. Jo oftere du spiser noget sødt, jo oftere vil du foretrække mad og drikke, der smager sødt. Den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner viser, at personer, der drikker meget sodavand også spiser meget slik og chokolade.
Vil du lysten til den søde smag til livs, er der kun én vej – drop de søde drikke og andre søde sager i hverdagen og spis kun sødt ved særlige lejligheder.
6 ud af 10 børn og unge får for meget sukker Det er vigtigt at spise sundt, særligt for børn og unge. Kroppen har brug for næringsstoffer, vitaminer og mineraler, især når den vokser for at opbygge knogler og muskler. Højest 10% af madens energi må komme fra sukker, hvis du skal leve sundt.
Når barnet tisser i sengen
om natten
Hvert 5. barn over 6 år tisser i sengen om natten (enuresis nocturna). Hos langt de fleste børn forsvinder tilstanden inden teenagealderen. Man ved ikke helt præcist, hvorfor nogle børn tisser i sengen om natten, men psykiske årsager er sjældne. tilgengæld er tilstanden arvelig.
Der er stor forskel på, hvornår børn bliver renlige om natten. Man taler ikke om, at der er noget unormalt før barnet er ca. 6-7 år gammel. Der er ca. 1-2 elever i hver 1.klasse, der tisser i sengen om natten.
Der kan være forskellige årsager til, at barnet tisser i sengen. Man kan groft sagt dele det op i to årsager; om barnet ikke danner tilstrækkeligt at det antidiuretiske hormon (som nedsætter urin-produktionen om natten) eller om blærekapaciteten er for lille. Behandlingen afhænger af, hvilken årsag der ligger bag barnets natlige sengevædning.
Tidligere var der en udpræget tro på, at natlig sengevædning skyldtes psykiske problemer. Nu ved man, at det forholder sig omvendt. Nogle børn får problemer med deres sociale liv, hvis der ikke handles på deres problem - og hermed opstår der en dårlig spiral.
Hvis du har et skolebarn, der tisser i sengen om natten, kan du få råd og vejledning hos kommunallægen (indskolingsundersøgelsen), sundhedsplejersken eller egen læge. Det kan være vigtigt for dit barn, at der igangsættes en behandling.
På nedstående links kan du søge mere viden om emnet:
|