Find inspiration her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spædbørn og småbørn/udvikling/stimulation

Motorisk stimulation

Børn lærer igennem leg og ved at bruge kroppen i daglige aktiviteter. De fleste børn lærer at integrere deres sanser, udvikle sig selv og lære sociale spilleregler igennem leg, ved at af-prøve deres omgivelser og ved at være så selvhjulpne som muligt.

Men andre har brug for en ekstra håndsrækning for at lære at integrere sanserne og derved få øget deres opmærksomhed til netop det, der er relevant for dem.

Sanseintegration foregår på hjerne stamme niveau – altså på det ubevidste plan.

Sagt ganske kort er sanseintegration: At kunne omdanne de mange indtryk til en samlet,

meningsfuld helhed, så barnet kan reagere passende til situationen. Hvis barnet har svært ved det, kan det let blive overstimuleret.

Barnets primære sanser er: berøringssansen, balancesansen, musklernes og leddenes sanser.

 

Babyens tidligste sanser:

I livmoderen og i de første leveår udvikler barnet parallelt tre basale, forbundne sanseområder, som alt andet bygger videre på.

 

Berøringssansen:

Udvikles igennem den tætte kropslige kontakt med forældrene, f.eks.

under amning, på puslebordet, ved badning, i bæreselen, når barnet putter fingrene i munden osv. Berøringssansen kan deles ind i det diskriminerende system og det beskyttende system.

Stimulering: Berøringssansen kan overstimuleres, men dæmpes ved stimulering af musklernes og leddenes sanser.

 

Balancesansen:

Hjernen starter med at reagere på hovedets position i forhold til tyngdekraften og på ændringer i bevægelsestempoet. Allerede når barnet er i livmoderen tumler barnet rundt i foster vandet og stimulerer derved balancesansen, efter fødselen stimuleres denne sans ved at barnet bæres rundt - senere også, når det begynder at holde hovedet selv, rulle fra mave til ryg, bliver gynget, rutsjer, køre på rullebræt og slå kolbøtter.

Stimulering: Ved at stimulere balancesansen øges barnets torus (den generelle muskel

spænding). Derfor er det vigtigt at fortsætte med at stimulere denne sans efter fødselen.

Balancesansen kan dog overstimuleres, især ved snurre ture, men dæmpes ved stimulering af musklernes og leddenes sanser.

 

Musklernes og leddenes sanser:

Ved at prøve tingene igen og igen lærer barnet hjernen, hvor de enkelte legemsdele befinder sig - og hvordan de bruges. F.eks. hvor meget armen skal flyttes for at de små fingre kan få fat i ranglen.

Stimulering: Musklernes og leddenes sanser stimuleres ved at bøje, strække, hive, trække og bære ting. Musklernes og leddenes sanser kan ikke overstimuleres og dæmper de andre sanser, hvis barnet krammes/trykkes eller kravler og hopper.

Hver gang barnet lærer noget nyt dannes der nye nerveforbindelser i hjernen, som barnet får brug for, resten af livet. Derfor er der god grund til at ”fylde på” mens børnene er helt små og hjernen mest modtagelig.

I takt med at hjernen modnes tilegner det lille barn sig flere og flere færdigheder motorisk,

psykisk og socialt. Udviklingen på alle planer støttes af den stimulation, de oplevelser og de erfaringer, barnet får via forældrene og andre der passer barnet.

Børns udviklingshastighed er forskellig, men gennemsnittet af normale børn (ved for tidligt

fødte skal man blive ved med at korrigere alderen, så den tid de er for tidligt født trækkes fra alderen) vil kunne få kryds svarende til deres ”milepælalder”. Enkelte børn er lidt hurtigere i deres udvikling, nogle er lidt senere, uden at det er unormalt. Det vigtigste er at de udvikler sig og kommer igennem alle stadierne:

 

 

 

0-3 mdr.:

Reagerer på støj og lys.

Løfter hovedet når de ligger på maven.

Børn under ½ år skal tilbringe 90 % af deres vågne tid på maven. Det giver bedre balance og øger styrken i nakke, skuldre og rygmuskler.

Stimulering:

Ved at barnet ligger på den voksnes mave.

Ved at ligge på den voksnes underben og så langsomt komme længere og længere ned.

Ved at bære barnet med ansigtet væk fra kroppen og let forover.

Ved at barnet ligger på maven henover en stor badebold, kængurubold, eller lignende, mens det bliver gynget, eller selv gynger op og ned - imens den voksne siger rytmiske lyde; det behøver blot være få ord, der gentages rytmisk, denne øvelse styrker balancesansen og berøringssansen, og rytmen er indgangen til sprogforståelse og tale. De rytmiske bevægelser kombineret med rytmiske lyde er god sprogtræning. De kan lide stillingsskift.

Stimulering:

Ved at barnet rulles ind i tæppe og langsomt rulles ud.

Ved at trille barnet rundt, når det skal vendes fra ryg til mave og omvendt, for at styrke

symmetri og kropsopfattelse.

Ved at vugge barnet, både i favn og i hængekøje/vugge - gyngebevægelserne stimulerer

balancesansen og hjernens udvikling. Bæres barnet i favn, fx i bæresele, stimuleres desuden vejrtrækning og hjerte rytme, og der udløses antistress hormoner i barnets krop

(bærestillingerne bør varieres).

Fikserer med øjnene.

Stimulering: Ved at ofte at have øjenkontakt med barnet.

Smiler.

Stimulering: Ved at smile til barnet.

Pludrer.

Stimulering:

Ved at snakke med barnet og efterligne deres lyde. Vægtbæring på benene. Når barnet bliver holdt oprejst og laver små hoppebevægelser mod underlaget og bringes derefter til at støtte på benene. Det medfører at barnet strækker i hofte/knæ og fodled.

Stimulering: Dette er en refleks, som gerne aftager efter de første fire måneder.

Automatgang. Når barnet bliver holdt oprejst og lænet forover.

Stimulering: Dette er en refleks, som gerne aftager efter de første to måneder.

Skelner mellem kendte og ukendte.

 

 

 

 

3-6 mdr.:

Følger en genstand med øjnene:

Stimulering:

Ved at få barnet til at fiksere blikket på en genstand og så flytte det lidt ud til siderne, op og ned o. s. v.

Studerer egne fingre – leger med fingrene i midterlinjen – flytter legetøj fra hånd til hånd – hænderne er mere åbne.

Stimulering:

Ved at lave rundtur med armene og krydse barnets midterlinje (tag fat i barnets hænder, før dem rundt ind mod midten og ud igen).

Ved at lege ”gi´ og ta´ leg”.

Hovedkontrol (siddende).

Stimulering:

Ved at barnet bæres lidt ud fra kroppen og får svingture.

Drejer hovedet efter lyd.Få tjekket barnets hørelse, hvis det ikke gør det.

Rækker ud efter legetøj (også maveliggende).

Stimulering:

Ved at lege ”gi´ og ta´ leg”.

Ved at legetøjet lægges lidt længere væk for at opmuntre til bevægelse. Ruller fra mave-liggende til ryg.

Stimulering: Barnet kan hjælpes lidt ved at putte den arm barnet skal rulle over ind under

kroppen, så barnet lettere kan rulle.

Ved at rulle barnet mange gange i løbet af dagen. Løfter hovedet, når barnet trækkes op i begge arme, fra ryg liggende til siddende. Buk armene og benene lidt, så barnet kommer ind i bøjemønsteret, når det trækkes op i armene fra ryg liggende.

Ved at giv den samme opmuntring hver gang barnet trækkes op i begge arme, så barnet er med i bevægelsen.

Løfter hoften ved bleskift.

Stimulering: Ved at holde på fødderne og så løfte numsen og sænke numsen indtil barnet selv tager over, dette øger hoftestabiliteten.

 

 

6-9 mdr.:

Sidder sikkert alene(nu kan barnet gynge i babygynge hængt op i ét punkt, husk at holde pauser og se om barnet kan lide det – så barnet ikke bliver overstimuleret).

Stimulering:

Det kræver en god balance – altså velstimuleret tyngdesans, lige ryg og god muskel spænding.

Faldrefleks til siderne

Række ud efter ting siddende, støttende på den ene hånd.

Stimulering:

Ved at vugge barnet til siderne ud af lod linjen, evt. med hænderne i gulvet.

Ved at hive barnet op fra ryg liggende med kun én hånd, ud over barnets lodlinie, så det

kommer ud og støtte på modsatte hånd.

Kan bevidst slippe ting

Kan begynde at kaste med ting.

Stimulering: Ved at putte ting i noget f.eks. i ”putte kasse” uden låg, en stofpose.

Ved at Stable klodser.

Ved at  Ruller fra ryg til mave.

Stimulering:

Når barnet ligger på ryggen, vippes det ene ben over det andet - på den måde hjælpes barnet til rulningen eller lokkes med noget legetøj, der skal rækkes ud efter.

Fuld vægtbæring på armene

Når barnet ligger på maven.

Stimulering:

Ved at Gå trillebør gang på hænderne evt. ned fra en kænguru bold, hvor barnet ligger på maven henover. Barnet skal understøttes på maven og ben i starten indtil barnet har fået nok styrke i ryg og ben.

Vægtbæring på hænder og knæ

Rokker på alle fire (stabilitet før mobilitet).

Stimulering:

Ved at ligge barnet over låret, imens det afledes med noget legetøj evt. børste hånd-fladerne, hvis barnet ikke kan lide at komme ned på flad hånd. Leger med sine egne tæer, liggende på ryggen og med hoved løft.

Stimulering:

Ved at venstre fod siger goddag til højre hånd og omvendt på skift, gentages til barnet viser, det er nok, så får man også stimuleret krydsmønsteret og koordinationen imellem

højre og venstre hjernehalvdel, der skal bruges når de senere skal kravle og mange andre

motoriske funktioner.

Støtter på benene – stå ved møbler.

Stimulering:

Ved at barnet sidder over skrævs på den voksnes lår imens barnet ridder på låret.

Ved at hoppe lege på den voksnes knæ, indimellem lade barnet strække benene, så det får vægtbæring på benene.

Ved at ligge på maven over bold, kommer ned og få vægtbæring på fødderne evt. børste under fødderne, hvis barnet ikke kan lide at komme ned på en flad fod.

Ved at cykle med benene når barnet ligger på ryggen.

Ved at give luftture, der stimulerer balancesansen.

Kryber- nu skal legetøjet endnu længere væk.

Stimulering:

Ved at holde hånden under fodsålerne på barnet, skiftevis på den ene og den anden fod, så det har noget at sætte af på, når det vil fremad. Vær opmærksom på om barnet kan sætte af på det glatte gulv med fødderne måske skal strømperne af, samtidig må det ikke være for svært at komme fremad.

Pludrer i stavelser.

Stimulering:Ved at synge - tale meget med barnet

9-15 mdr.:

Trækker sig selv op fra rygliggende til siddende.

Sidder og drejer og rækker ud efter ting uden at støtte med hånden – sidder på forskellige måder, aldrig i ro – kan sidde på en stol uden støtte og lege.

Er klar over at ting er der, selv om de er gemt væk.

Stimulering:

Ved at gemme ting på mange forskellige måder.

Ved at lade barnet kravle efter bolden, når den er trillet udenfor synsvidden.

Rejser sig ved støtte fra siddende og sætte sig igen via frierstillingen (nu kan tingene på næste hylde nås) Pas på duge.

Kravler(begynder at udforske verden mere, kravle op og ned af trapper - husk at øve numsen først ned af trapperne). Husk at af sikre jeres hjem derefter.

Går uden støtte.

Siger enkelte ord – forstår enkelte sætninger (det er vigtigt hele tiden at snakke med barnet og sætte ord på det I laver sammen og lege sanglege).

Kravler op i møbler eller op på skamler og hopper ned igen.

Stimulering:

Ved at lade barnet selv kravle ind i bilen, op i den høje stol, op på puslebordet ved hjælp af en stige, så barnet kan komme derop uden hjælp. Så er I fri for de mange løft i løbet af en dag!

Fald refleks bagover.

Stimulering:

Ved at vælte barnet bagover på en madras eller i sengen.

Pincet greb.

Stimulering:

Ved at barnet selv spiser mindre ting.

Ved at spise selv.

Stimulering:

Ved at lade barnet selv spise med bestik, så tidligt som det lader sig gøre. Dette er med til at udvikle finmotorikken.

 

 

 

Stimulering af det lidt større barn:

At færdes i naturen, hvor barnet kan bevæge sig i sin egen rytme. Naturen har en

beroligende indvirkning på sindet, og muligheden for bevægelse i egen rytme er vigtig for

barnets kropsrytme og harmoni. Det ujævne underlag og små bakker stimulerer balance-sansen og muskel-/led sansen.

At give barnet fysiske udfoldelsesmuligheder i det daglige, så det kan udvikle og styrke sin

motorik og alle sanser. Støtte barnet i at blive så selv hjulpen som muligt ved af- og på

klædning, selv kravle op, gå på trapper (også alle de små trapper, når I er ude at gå tur), selv

tage sele på, bære varer ind, hjælpe med opvasken, selv bære tasken ind i børnehaven og

meget andet. Ofte hjælper det barnet med mundtlig guidning og tålmodighed, i stedet for at

de voksne tager over. Husk ”øvelse gør mester” og hold derfor op med at hjælpe i takt med at barnet kan selv. Det giver barnet en god selvfølelse, hvis kravene svarer til alder og kunnen.

Lad altid barnet selv prøve om det kan, før I hjælper barnet.

At lade barnet stå på ét ben, hinke, klatre, hoppe ned, gå balance på en bred streg eller et

tykt tov samt gribe en stor bold med begge hænder. Bolden skal i begyndelsen komme fra

gulvet. Senere kan boldspillet udvikles til stort set alle former. Alt dette er udviklende for

grov motorikken, sansekoordinationen og balancesansen.

At lade barnet tegne og male samt lege med Lego eller lignende legetøj, hvor fingrene skal

bruges meget. Det udvikler finmotorikken. Snore, grene, kviste, blade, sten og strandskaller er gode naturmaterialer, som giver barnet en sansmæssig god oplevelse, samtidig med at de

styrker finmotorikken.

At lade barnet styrke mundmotorikken ved at lege med maden. Fx at slikke mad fra

mundvigene, at samle en lille ært op med tungen eller med læberne eller andre fantasifulde

påfund, der kræver brug at motorikken i og omkring munden.

 

Vi kan komme med mange flere forslag til, hvordan de enkelte ting kan stimuleres. Men det

er, op til jeres fantasi og kan udvikles i samværet med børnene. Se hvad de er interesserede i og følg deres udforskning af verdenen – husk de oplever tingene for første gang og elsker

gentagelser.

 

God fornøjelse og nyd hvert et øjeblik – tiden kommer ikke tilbage!

 

 

 

Kilder:

"Leg med din baby - 0-12 måneder" af Mett Vainer Wegloop og Lone Spliid. Forlaget

Politiken.

”Lille menneske Stor udvikling 0-3 år” af sundhedsplejerskerne Meta Jørgensen og

Hanne Kronborg. Forlaget Skalmeje.

”Giv dit barn lyst til at lære” Komiteen for sundhedsoplysning.

 

 

 

 

Sundhedstjenesten

Egedal Kommune

 

© Sundhedstjenesten Egedal • opdateret: september 2008 • webmaster: Zorana

www.sundhedstjenesten-egedal.dk