|
"sikke meget jeg skal lære"
D-vitamin:
Smager neutralt
Flasken holdes skråt
under afdrypning
Rækker til 2½ måned
Opbevares efter åbning:
Ved stuetemperatur
i op til 2½ måned
I køleskab 1 år
Holdbarhed: 1 år
Jerndråber:
Børn 6-12 mdr.
8,8mg dagligt, hvis barnet
ikke hver dag får mindst 4ooml
modermælkserstatning.
Opbevares after åbning:
ingen særlige betingelser for
opbevaring
|
Mad til spædbørn og småbørn
Rigtig ernæring er af afgørende betydning for barnets vækst og trivsel og formodentlig også for sundheden senere i livet. Et spædbarn tredobler sin vægt i løbet af det første år og vokser ca. 25 cm i længden. På intet andet tidspunkt i livet har et menneske så højt et energibehov i forhold til sin størrelse.
Spædbarnets energibehov er 3-4 gange større pr. kg end den voksnes.
Derfor er vejledningen om mad til små børn meget vigtig.
Energi
Mad består af mange forskellige næringsstoffer, som alle er vigtige. Næringsstofferne er kulhydrat, protein, fedt, vitaminer og mineraler. Kulhydrat, protein og fedt giver energi. Energi er nødvendig for at barnet kan vokse og fungere tilfredsstillende.
Der er forskel på, hvor meget energi de energigivende næringsstoffer bidrager med. Således giver 1 gram fedt dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein.
Energien, som er i mad, måles oftest i kilojoule (kJ) pr. 100 g madvarer. Kulhydrat er den vigtigste energikilde, som vi bør spise mest af. Protein og fedt behøver kroppen ikke ret meget af. Til gengæld er protein og fedt meget vigtige næringsstoffer, som kroppen ikke kan undvære.
En meget mere uddybende og specifik
forklaring om energi i maden, vitaminer
til for tidlig fødte børn, rosiner,
kerner og kostfibrer,
glutenoverfølsomhed,
køkkenhygiejne m.m. kan I finde her: 
I Danmark anbefales, at spædbarnets kost består af:
• Amning de første 6 måneder og/eller modermælkserstatning, hvis amning ikke kan gennemføres. Et barn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost.
• Overgangskost fra 4-6 til 9 måneder, hvor fast føde gradvis erstatter ca. halvdelen af brystmælk/modermælkserstatning.
• Almindelig mad fra 9 til 12 måneder, hvor barnet efterhånden får mad som resten af familien, dog med lidt større energitæthed.
Læs mere i folderne her:
Denne kost dækker barnets behov – undtagen behovet for D-vitamin i første leveår, K-vitamin i de første 3 måneder og jern i sidste halvdel af første leveår.
For tidlig fødte børn har et ekstra vitaminbehov de første 3 levemåneder og har allerede behov for jern fra 4 ugers alderen, fordi de har mindre depoter af vitaminer og jern ved fødslen og større væksthastighed.
Tyggevitamintabletter bør tidligst gives fra 1½ års alderen, da det kan medføre risiko for fejlsynkning.
Vejledningen er udformet i samarbejde med repræsentanter for kontaktgruppen for spædbarnsernæring, Dansk Pædiatrisk Selskab og Fødevarestyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har 11. februar 2005 udsendt nye retningslinier vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn
K-vitamin
Alle spædbørn gives injektion med K-vitamin (Phytomenadion 10 mg/ml 1 mg = 0,1 ml) senest 2 timer efter fødslen. Yderligere behandling er ikke nødvendig.
D-vitamin
Det anbefales at give alle mature (fuldbårne) børn tilskud med D-vitamin det første år. Til børn med mørk hud anbefales de første 2 år. Tilskuddet gives i form af D-vitamindråber på en ske sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Skeen føres op til og rører ved barnets læber og vippes ind, når barnet åbner munden.
Oversigt over D-vitamin anbefalinger
klik på solen
D-vitamin fås via modermælken, modermælkserstatning og maden. D-vitamin dannes også i huden ved den ultraviolette bestråling fra dagslyset primært i sommerhalvåret. Det behøver ikke at komme fra direkte sollys. Den mængde D-vitamin, der kan dannes, når ansigt, arme og ben er udendørs i dagslys, er tilstrækkeligt til at give et væsentligt bidrag til at dække behovet. Mennesker med mørk hud danner mindre D-vitamin i huden, end mennesker med lys hud, selv om de udsættes for samme mængde lys.
Især om vinteren kan det knibe med, at spædbørn får tilstrækkeligt D-vitamin. Det hænger sammen med, at bidraget fra solen er minimalt, og fordi indholdet af D-vitamin ikke altid er tilstrækkeligt i modermælken. Det er også vanskeligt at få nok D-vitamin i overgangsmaden. Når barnet er over 1 år, får det en stor del af sit D-vitamin fra solens stråler. I maden findes D-vitamin især i fede fisk, torskerogn, kød, indmad, æggeblommer og fede mejeri-produkter.
Grønlandske børn anbefales ACD-dråber i stedet for D-vitamin.
Mangel på D-vitamin kan give engelsk syge (rakitis) og mangelfuld knoglemineralisering, dvs. bløde knogler.
Fra barnet kan tygge en vitaminpille, kan D-vitamin gives som multivitaminpille.
D-vitamin har stor betydning for normal vækst af
knogler, tænder og muskler.
Jern
6 måneder til 12 måneder: (8,8 mg ferrojern)
Det anbefales at give børn jerndråber dagligt, fra de er 6 måneder til de er 1 år. Børn, der med sikkerhed får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding, behøver ikke jerndråber. Modermælkserstatninger i Danmark er oftest tilsat jern. Det skal stå på pakken, så husk at se efter. Dråberne bør gives ved et måltid. Giv dem ikke med den første mundfuld, men vent til barnet er godt i gang med at spise. Bland dråberne med lidt mad eller mælk på en ske og giv det til barnet.
Børn, der er født til tiden, har ved fødslen jerndepoter, som sammen med jernindholdet i modermælken kan dække barnets jernbehov de første 6 måneder, men herefter begynder jerndepoterne at være tømte. Når barnet begynder at få mad i overgangsperioden, falder optagelsen af jern fra modermælken. Samtidig er både mængden af jern i maden i overgangsperioden og optagelsen af jern lille. Derfor kan det være svært at dække barnets jernbehov uden at give tilskud, og der er risiko for udvikling af jernmangel, der kan føre til blodmangel (anæmi).
Maden indeholder to typer jern: non-hæm jern, der primært er i kornprodukter og grøntsager, samt hæm-jern, der er i kød, indmad og fisk. Jernet i kornprodukter og grøntsager optages ikke nær så godt som hæm-jernet i kød, indmad og fisk. Optagelsen af jern fra kornprodukter
Glycifer
Sundhedsstyrelsen har revurderet baggrunden for styrelsens anbefaling af Glycifer som jerntilskud til spædbørn.
Sundhedsstyrelsen har nu besluttet, at der ikke er grund til specifikt at anbefale Glycifer, og at man fremover blot vil anbefale jerntilskud på ca. 8 mg dagligt til børn i alderen fra seks til 12 måneder uden produktangivelse.
Glycifer blev godkendt som lægemiddel i 1960 på baggrund af sparsom videnskabelige dokumentation.
Det er således nu helt i orden at bruge andre jerntilskud end mærket Glycifer. Der findes bla. smagsneutrale jerndråber og også Babyfer som er en smagsneutralt doseringspulver. Spørg på apoteket.
Børn født for tidligt
For tidligt fødte børn (dvs. med terminsalder under 37.uge) er født med meget lave vitamindepoter og har et særligt behov for tilskud. Tal derfor altid med lægen eller sundhedsplejersken om kosttilskud.
Anbefalingerne til for tidligt fødte er:
| ACD-dråber |
D-vitamindråber |
Jern-dråber |
| Fra 1 uge til 3 måneder anbefales et dagligt tilskud på 300 mikrogram A-vitamin, 35 mg C-vitamin og 10 mikrogram D-vitamin |
Fra 3 måneder til 2 år anbefales dagligt 10 mikrogram D-vitamin.
Børn med mørk hud og børn hvor kroppen oftest er tildækket om sommeren, anbefales at fortsætte med D-vitamin gennem hele barndommen – eventuelt resten af livet. |
Fra 4 uger til 1 år anbefales ca. 8 mg jerndråber dagligt uanset barnet får jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding |
Mad til for tidlig fødte børn
Det kan være svært at vurdere, hvornår barnet der er født for tidligt, bør begynde med skemad. Det kan være svært at mætte barnet helt indtil 4 måneder efter den fastsatte termin. Der må tages individuelle hensyn. En rettesnor for tidspunktet kan være midt imellem det faktiske fødselstidspunkt og 4 måneder efter terminen. Det foreslås også, at det der kan afgøre, om man starter på skemad, er, at barnet skal veje ca. 5 kg og kan spise mad fra ske.
Frysning og optøning af spædbørnsmad
I overgangsperioden kan det være en fordel at lave større por-tioner af kød, fisk, grøntsager og frugt og fryse det i mindre portioner, der passer til et måltid.
Isterningebakker eller små plastbægre lagt i en frostpose, er gode at fryse maden ned i.
Maden kan opbevares 1-2 måneder i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader.
Spædbarnsmad, som har været frosset, må aldrig fryses igen. Den skal kasseres, hvis den har været optøet.
Kød og fisk optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Optøning i varmt vand frarådes på grund af stor bakterievækst.
Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst.
For yderligere oplysninger kan materiale om hjemmefrysning bestilles hos Forbrugerinformationen på telefon 70 13 13 20.
Glutenoverfølsomhed
Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke er erkendt og behandles medfører den, at tarmen ikke kan optage mange nødvendige næringsstoffer. Personer med cøliaki må holde en livslang diæt uden gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter. Majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.
Man mener, at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for, om sygdommen udvikles, men det er ikke endeligt bevist. Da hyppigheden af sygdommen i Danmark er meget lav (1 ud af 5000 børn) i modsætning til i Sverige (1 ud af 300) er der grund til at fastholde de eksisterende danske retningslinier for introduktion af gluten i kosten.
Derfor bør man ikke give barnet glutenholdig mad før 6 måneders alderen, og herefter bør indtaget stige gradvist svarende til det stigende indtag af brød med alderen. Mindre mængder havregrød og øllebrød kan godt gives før 6 måneders alderen og selvfølgelig i større portioner efter de 6 måneder. Det er i hveden de største mængder gluten findes. Derfor skal man ikke give grød udelukkende baseret på hvede for tidligt, for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor.
Gront drys
På persille og andre bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier – selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse i antal ved henstand og genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Derfor bør persille og andre bladgrøntsager ikke bruges som “grønt drys” til spædbørnskost.
Tag kun den mad op på tallerkenen, som barnet kan spise, og smid resterne ud, hvis barnet ikke spiser op, da de kan være forurenet af bakterier fra barnets mund.
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år på grund af risiko for spædbarnsbutolisme. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der ernæres af mælk, kan opformeres og danne det toksin, som giver sygdommen. Spædbarnsbotulisme er en alvorlig lidelse, som bør undgås. Den viser sig ved slaphed, dårlig suttekraft og vejrtræknings-bevær.
Kerner og kostfibrer
Når man skal vælge brød til barnet, må det gerne være lidt tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder ikke, at man skal gå efter brød, hvor man kan se de hele kerner.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Den vigtigste virkning af kostfiber er for børn, at det er med til at holde maven i gang. Kostfiber får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
Mange rugbrød og grovbrød indeholder også hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.
Kosttilskud og naturlægemidler
Bortset fra tilskud af D-vitamin og jern er kosttilskud uegnede og unødvendige for børn under 1 år, og naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år.
Køkkenhygiejne
God køkkenhygiejne er rigtig håndtering af madvarer. God køkkenhygiejne er vigtig, ikke mindst når det drejer sig om mad til spædbørn, som bl.a. kan få pådraget sig et maveonde, da deres forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes.
God køkkenhygiejne opnås ved at undgå at sprede bakterier mellem rå madvarer. Fx ved ikke at bruge de samme redskaber til kød og grøntsager, og heller ikke mellem rå og færdiglavet mad. God køkkenhygiejne er også at tø frostvarer op i en skål i køleskabet, at sætte rester fra dagens måltider på køl med det samme, at sætte en varm rest mad ind i køleskabet, så snart den er dampet af, samt sætte sine madindkøb på køl, straks man kommer hjem.
Læs her om beskidte triks i køkkenet fra fødevarestyrelsen.
Mikrobølgeovn
I en mikrobølgeovn kan en portion grød, frugt- eller grøntsagsmos let tilberedes. For at få den rigtige konsistens, må man prøve sig frem med at tilsætte mere eller mindre vand. Tilsæt mælk og fedtstof, som angivet i denne bogs opskrifter. Husk at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Følg desuden mikrobølgeovnens brugsanvisning og vejledning om tilberedning og kogetider af mad.
Nitrat og nitrit
Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat, som dog påvirkes af gødningsforholdene. Nogle grøntsager som spinat og rød-bede har altid et højt indhold af nitrat og anbefales først efter 6 måneders alderen. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men omdannes let til nitrit. I maden kan nogle bakterietyper omdanne nitrat til nitrit, men der kan også ske en omdannelse i mundhule og mave. Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.
Man ved, at spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme overfor nitrat/nitrit, derfor anbefales det som en ekstra sikkerhed at vente til efter 6 måneders alderen med at give spinat, rødbede, fennikel og selleri, der har et højt indhold af nitrat.
I 6-12 måneders alderen bør nitratrige grøntsager som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen/retten. Hvis nitratrige grøntsager som fx rødbeder eller spinat indgår i et måltid i en større mængde, bør de kun serveres for barnet en gang i mellem fx med ca. 14 dages mellemrum.
Peanuts og andre nødder
Man bør ikke give hele nødder, peanuts og lignende, før barnet er mindst 3år afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden, da de let kommer i den gale hals (fejlsynkes).
Rabarber
Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Bruges rabarber mere end en sjælden gang, er det godt at tilsætte “Nonoxal” (calciumchlorid) under kogning. Derved forhindres det, at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rosiner
Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.
Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.
Vegetarisk mad
De 3 almindeligste vegetariske madtyper er vegankost, som udelukkende består af vegetabilske fødevarer og hvor ingen animalske produkter må spises; lakto-vegetarisk kost, som indeholder mælk og mælkeprodukter samt lakto-ovo-vegetarisk kost som udover mælkeprodukter også indeholder æg.
Vegankost
For spædbørn kan det være svært at få energi nok med en vegankost, og der kan være risiko for fejlernæring og vitaminmangel. Maden kan have en tendens til at have et lavt indhold af energi og samtidig fylde meget på tallerkenen. Spædbørn kan have svært ved at spise så store mængder mad ved måltiderne.
Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer
Mælken og den første skemad til barnet er den samme for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarer og andre børn. Senere suppleres maden med linser, bønner, forskellige vegetarpostejer og evt. æg. For lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer gælder de samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalinger som for andre børn. En kost som kun udelukker æg, kød og fisk er ikke problematisk, når maden ellers er varieret.
Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden
Fra maden får vi vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. Fra maden får vi også kost-fiber, som er med til at give mæthed og holde maven i gang [se også “Kerner og kostfiber”]. Nedenfor er beskrevet i hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer:
Brød og kornprodukter, herunder ris og pasta giver især energi, protein, kulhydrat, kostfibre, vitamin E og forskellige B-vitaminer samt adskillige mineraler: fosfor, magnesium, jern, zink, jod og kalium.
Grøntsager giver især kostfiber, vitamin A, B6, C og folacin, samt magnesium, jern og kalium. Kartofler giver desuden kulhydrater.
Frugt giver især kostfiber og vitaminerne B6, C og folacin.
Mælk og ost giver energi, protein, fedt og mættet fedt, B-vitaminer og mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, jod, selen og kalium.
Kød og æg giver energi, protein og fedt, vitamin A, D og alle B-vitaminer samt mineralerne jern, zink og selen.
Fisk giver protein, vitaminerne D og B12, mineralerne jod og selen. Den fede fisk giver desuden de polyumættede n-3 fedtsyrer.
Fedtstoffer giver først og fremmest energi, fedt og derfor de forskellige fedtsyrer og vitaminerne A og E.
Vælling
Vælling er det samme som tynd grød og blev oprindeligt spist med ske som al anden grød. Vælling til spædbørn er tidligere blevet lavet af majsstivelse. Det må i stedet anbefales at lave en tynd grød på majsmel, rismel, boghvedemel eller hirseflager, da indholdet af vitaminer og mineraler er meget lavt i majs-stivelse. Den tynde grød gives kun til barnet i en kort periode, mens barnet vænner sig til skeen.
Mange industrielt fremstillede produkter sælges i Danmark som vælling, dvs de hedder majsvælling, risvælling og lignende. I følge vællingpakkernes vejledning, kan vælling gives i flaske. Oftest lever disse vællinger op til kravene til en tilskudsblanding, og så står varebetegnelsen tilskudsblanding i varedeklarationen. Men man kan godt kalde et produkt vælling uden at det er tilskudsblandinger, og så kan indholdet af fx jern være betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. Læs derfor varedeklarationen.
Allergi/Forebyggelse
Børn, hvis forældre har eller har haft sikker allergisk sygdom, har en særlig risiko for at udvikle allergi.
Hvad enten barnet er i særlig risiko for at udvikle allergi eller ej, har det ingen forebyggende effekt at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende allergiforebyggende diæt til børn med særlig risiko for at udvikle allergi:
Ingen diæt til den gravide eller ammende moder.
Ved behov for væske udover amning i de første levedøgn tilbydes vand eller et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
Det tilstræbes, at barnet udelukkende ammes indtil barnet er mindst 4 måneder. Hvis amning ikke er mulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder anbefales et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
Efter de første 4 levemåneder er anbefalingerne som til andre børn. Man kan give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning, og overgangsmad bør, som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4 måneder gammelt.
Ved mistanke om allergi overfor noget i maden bør man kontakte sundhedsplejersken, og det vurderes, om barnet bør undersøges af læge. Først hvis lægen har konstateret, at barnet har udviklet allergi og ordineret en diæt, bør barnet sættes på en diæt, der udelukker en eller flere fødevarer.
Kilde: sundhedsstyrelse
|
