|
INFLUENZA A (H1N1)
Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat ikke, at befolkningen i Danmark generelt har grund til bekymring. Langt de fleste, der bliver smittet med Influenza A (H1N1) oplever et mildt sygdomsforløb sammenlignet med gængs vinterinfluenza.
Personer med nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar kan være særligt udsat ved influenza, og bør kontakte lægen, hvis de får influenza-symptomer. Gravide, der får influenzasymptomer, og forældre til børn under to år med influenzasymptomer, bør også kontakte lægen.
Har du spørgsmål vedrørende Influenza A (H1N1) så kig på spørgsmål og svar under ”Information til borgere” eller ring til Sundhedsstyrelsens Influenza A hotline på telefon 72 22 85 22 telefonen er åben i Sundhedsstyrelsens åbningstid: MAN-TORSD: 8.30-16.00 OG FREDAG 8.30- 15.30
FLERE INFORMATIONER - KLIK PÅ PLAKATEN

VASK HÆNDER
At vaske hænder - ofte og grundigt - er den mest effektive måde, hvorpå man kan stoppe spredning af fx influenza, forkølelse, børnesår og andre smitsomme sygdomme. Men de færreste ved helt hvordan, det gøres korrekt. Dét giver ophænget instruktion i.
VASK HÆNDER
- efter toiletbesøg - før madlavning - under madlavning, når du skifter arbejdsgang - før spisning - efter næsepudsning - når du kommer ind fra haven eller hjem fra arbejde - når du har tilsmudsede hænder.
Supplerende råd om at undgå smittespredning:
Smitte kan normalt overføres i syv dage efter, man er blevet syg.
• Bliv så vidt muligt hjemme syv dage efter, du er blevet syg –det gælder også børn.
• Begræns så vidt muligt den syges kontakt med andre i husstanden– f.eks. ved at sove i eget rum, hvis det er muligt.
• Gør jævnligt rent med sæbe på steder, hvor flere rører – f.eks.dørhåndtag. Luft jævnligt ud.
• Vask hænder ofte og nys og host ikke i håndfladen. Brug papirlommetørklæderfor mund og næse, når du hoster og nyser.
Læg de brugte lommetørklæder i en plasticpose og luk den helt til.
• Vask hænder grundigt efter at have rørt ved sengetøj og andet tøj som har været i kontakt med den syge. Opbevar det brugte tøj i den syges værelse indtil det kan blive vasket.
• For at undgå at blive smittet bør raske i husstanden også vaske hænder ofte og undgå at røre ved mund, næse og øjne.
• Undgå at opsøge lægen i konsultationen, hvor andre kan blive smittet. Ring i stedet.
Hvis du ikke er syg, kan du fortsætte din hverdag, som du plejer - ogsåselvom du har været i nær kontakt med én, der er smittet.
Find mere information om Influenza A (H1N1) på www.sst.dk
kilde: Sundhedsstyrelsen
|