Børn og sygdomme

   Børnesygdomme

 

De seks mest almindelige børnesygdomme er: skoldkopper, kighoste, lussingesyge, tredages-feber, skarlagenfeber og hånd-fod-mund sygdom. Sygdommene kaldes børnesygdomme, da man som oftest vil blive smittet i barndommen og herefter opnår livslang immunitet. Man kan godt få en børnesygdom som voksen, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen.

 

I dag  vaccinerer man mod kighoste, fåresyge, røde hunde og mæslinger og derfor forekommer disse sygdomme meget sjældnere. Får man børnesygdommene som voksen er sygdomsforløbet ofte mere alvorligt. Det er derfor vigtigt at følge de anbefalede vaccinationsprogrammer.

 

Det danske børnevaccinationsprogram

Vaccinationerne foretages hos de praktiserende læger, der også rådgiver forældrene.

  

 

Symptomer på sygdom 

 

Denne håndbog kan hjælpe dig til at vurdere, hvornår du skal kontakte en læge, og hvilke symptomer der er vigtige at orientere lægen om, så han bedst kan rådgive dig om dit barns sygdom. Det er blandt andet på basis af dine oplysninger, at lægen vurderer, om det er nødvendigt at undersøge barnet, eller om det er tilstrækkeligt at rådgive dig over telefonen.

Du kan også fnde en oversigt over smitsomme sygdomme samt en generel hygiejnevejledning på sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Smitsomme sygdomme                   Hygiejnevejledning

Mere viden om forebyggelse af smitte og hvordan man afbryder smitteveje finder du i pjecen: Undgå smitte

 

Sukkersyge - Diabetes

Børnediabetes kan opstå fra fødslen. I dag er der i Danmark cirka 1.500 diabetikere under 15 år, og der kommer hvert år cirka 155 nye tilfælde.

Her på Sundhedsnyhederne kan du læse mere

Hvad er sukkersyge?    

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale.

Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:

Type 1 diabetes eller ungdoms-diabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.

Type 2 diabetes eller alders-diabetes også kaldet gammel mands-sukkersyge.

Derudover findes der andre sukkersyge former:

Graviditets-diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også Gestationel diabetes.

Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter betændelse i en bugspytkirtel og i forbindelse med visse medicinske behandlinger som for eksempel behandling med binyrebarkhormon.

 

kilde: NetDoktor, GlaxoSmithKline, SST og Komiteen for Sundhedsoplysning

 

 

© Sundhedstjenesten Egedal • opdateret: maj 2010 • webmaster: Zorana

www.sundhedstjenesten-egedal.dk

 

FOLDER FRA SUNDHEDSSTYRELSEN