At klare sig uden ble

At blive renlig og klare sig uden ble, er en betydningsfuld periode i barnets liv, der hænger sammen med udvikling af selvstændighed og ansvar. Samtidig er renlighedsudviklingen en tid, hvor forældre og personale i dagpleje og institutioner kan have mange spørgsmål.

Et barn er renligt, når det kan sige til i tide og går på toilettet med eller uden hjælp. At få kontrol over vandladning og afføring er en naturlig proces, der langsomt opøves.

De fleste børn bliver helt renlige ved 3 års alderen og derover, oftest først om dagen senere om natten.

Processen kræver for det første, at barnet er modent til det og har lyst til at samarbejde om det, og for det andet, at forældrene/personalet har tålmodighed og god tid.

Den normale udvikling af kontrol over vandladning og

afføring.

Det spæde barn tisser hver anden time døgnet rundt. Der sker det, at urinblæren fyldes, indtil udstrækning af muskler i blærevæggen refleksmæssigt udløser vandladning. Musklerne i blærevæggen trækker sig sammen, og lukkemusklen foran urinrøret afslappes. Vandladningen sker helt ubevidst, så barnet er ikke selv klar over, at det sker. På samme måde kvitteres afføring, når den nederste del af tarmen fyldes og presset på tarmvæggen udløser refleksbetinget afslapning af lukkemuskel.

Det er en kompleks proces at blive renlig og der er flere forhold, der skal være i orden for, at den gradvise indlæring af kontrol over vandladning og afføring kan ske. De fleste børn vil omkring 1½-2 års alderen begynde at få en fornemmelse af egen krop og de spændinger, der kommer i musklerne i blære og tarmvæg.

Den biologiske modning

Det sker ved, at der udvikles ledningsbaner for signaler fra muskler i blære/tarmvæggen og fra lukkemusklerne til hjernen, og omvendt ledningsbaner for signaler tilbage til lukkemuskler. Barnet lærer gradvist bevidst at kunne lukke/åbne for muskulaturen, altså at kunne undertrykke igangsættelse af vandladning og afføring for senere at kunne give slip. Afføringen får en mere fast konsistens, så den bliver lettere at holde tilbage. I forbindelse med afføring på toilettet skal barnet lære at holde vejret samtidig med, at det presser med bugpressens muskler (mellemgulvet og bugmuskler). Det lader sig bedst gøre, hvis man sidder let foroverbøjet med overkroppen. Mange har afføring umiddelbart efter et måltid, fordi fødeindtagelse sætter gang i

tarmbevægelserne.

På det psykologiske plan

- Barnet skal være i stand til at arbejde med at give og tage. Det udvikler et aktivt samspil med omverdenen, som barnet nu delvis kan styre og bevidst bestemme over. Afføring er en del af dem selv, som de skal give slip på.

- Barnet er nysgerrigt overfor, hvad der kommer ud af egen krop og vil undersøge eget tis og afføring.

- Barnet er midt i selvstændighedsudviklingen. Det ”vil selv og kan selv”.

- Barnet begynder at lægge mærke til, hvad andre gør og vil gerne efterligne, vil måske gerne på toilet som far og mor eller på potte som legekammeraten.

- Ikke mindst får barnet et sprog, så det kan meddele sig til omverdenen

- Man kan se, at barnet er ved at opnå kontrol over blære og tarm, når barnet i denne rækkefølge viser:

1. Barnet gør opmærksom på, at bleen er våd eller lugter. Tegn på bevidsthed omkring, hvad der sker, er også når barnet gemmer sig bag en sofa.

2. Barnet gør opmærksom på, at nu tisser det eller har afføring. Måske standses legen og barnet fortæller, at det sker nu eller at det er sket.

3. Barnet er opmærksomt på fornemmelsen og kan sige til inden det skal tisse eller have afføring.

Hvordan støttes barnet bedst muligt i

renlighedsudviklingen?

Hav øjnene åbne overfor, hvad barnet viser og siger og påskøn det. Når det siger, at det tisser i bleen, følger man det på toilet eller potte og roser barnet for at sige til, dog ikke overstrømmende. Efterhånden opnår barnet så meget kontrol, at det kan nå ud til toilettet, hvis man er kvik til at følge det derud. Skæld aldrig ud ved uheld.

Vær neutral og sig ”det var ærgerligt”.

Hjælp barnet lidt på vej. Vis potte eller toilet og forklar, hvad de skal bruges til. Lad det blive en god vane at gå på toilettet efter hovedmåltiderne for at udnytte den proces, som sker i tarmene, når føde indtages.

Lær barnet at gå ud og tisse som det første, når man står op og før man skal på tur. Man skal ikke i tide og utide bede barnet om at gå på toilet. Barnet skal lære at reagere på egne fornemmelser. Læg mærke til barnets reaktioner, og foreslå barnet at gå på toilet, når det begynder at blive uroligt og trippe omkring.

Sørg for gode forhold, når barnet skal på toilet, dvs en potte, der står stabilt eller toilet, hvor barnet kan sidde uden at falde ned. Det kan være en god ide at have indsats på det store toiletbræt og en skammel at støtte fødderne på.

Skab tid og ro omkring det at sidde på toilet, måske en billedbog at kigge i.

I institutionen skal man være opmærksom på, at barnet kan have brug for at sidde uforstyrret af de andre børn, så det ikke distraheres og dermed ikke får sig gjort færdigt, men samtidig har det også en pædagogisk værdi at kunne se andre gå på toilettet.

Barnet er klar til at undvære bleen, når det kan holde sig tør i 2-3 timer. Bleen tages af samtidig både hjemme og i institution/dagpleje, så barnet oplever sammenhæng. Sørg for, at det sker i en periode, hvor der ikke sker så meget nyt i familien og omkring barnet.

Børn, der er på vej til eller er blevet renlige, har brug for at have tøj på, der er let at tage af og på. Den første tid efter bleen er kommet af, kan give en del vasketøj og kræver, at der er meget skiftetøj med i institution/dagpleje.

Et barn finder tis og afføring spændende og det er vigtigt ikke at vise ubehag, hvis barnet undersøger det.

Man kan støtte barnet i at lære at give slip på afføringen ved ”give-og-tage lege”, eks spil og lege købmand.

Hvis barnet modsætter sig at sidde på toilet eller ikke vil samarbejde om at blive renligt, må man lade det være i fred en periode og prøve til senere igen.